Webtilgængelighed: hvem skal have en tilgængelighedserklæring?

Hvad er webtilgængelighed?

Webtilgængelighed betyder, at en hjemmeside eller app kan bruges af alle, også af personer, der er blinde eller svagtseende, har nedsat motorik, er døve eller har kognitive vanskeligheder. I praksis handler det om ting som tekstalternativer til billeder, tilstrækkelig kontrast, mulighed for at navigere med tastaturet, undertekster til video og formularer, som en skærmlæser kan forstå.

Standarden, som både danske og europæiske regler bygger på, er WCAG 2.1 på niveau AA. Den er indarbejdet i den europæiske standard EN 301 549. WCAG består af konkrete succeskriterier, som kan testes, og som er ordnet under fire principper: indholdet skal kunne opfattes, betjenes, forstås og være robust.

Hvem skal have en tilgængelighedserklæring?

I Danmark stiller webtilgængelighedsloven krav til offentlige organers hjemmesider og mobilapps. Loven gennemfører EU's webtilgængelighedsdirektiv og omfatter blandt andet:

• statslige myndigheder, regioner og kommuner
• offentligretlige organer, fx mange selvejende institutioner, der primært er finansieret eller styret af det offentlige
• sammenslutninger af sådanne organer

Omfattede organer skal gøre deres digitale løsninger tilgængelige og offentliggøre en tilgængelighedserklæring for hvert websted og hver app. Der findes enkelte undtagelser, fx for visse former for tredjepartsindhold, arkiverede sider og ældre dokumenter, men de skal nævnes i erklæringen.

Er I en privat virksomhed, er I som udgangspunkt ikke omfattet af webtilgængelighedsloven. Leverer I derimod løsninger til en kommune eller region, vil tilgængelighed typisk stå i kravspecifikationen, og I skal kunne dokumentere, at jeres løsning lever op til den.

Nye krav til private: tilgængelighedsdirektivet

Siden 28. juni 2025 gælder EU's tilgængelighedsdirektiv (European Accessibility Act) også for en række private produkter og tjenester. Det omfatter blandt andet e-handel, banktjenester, e-bøger og visse transport- og kommunikationstjenester. Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget.

For webshops betyder det, at købsflowet skal kunne bruges af alle, og at I skal oplyse om, hvordan tjenesten lever op til kravene. Det er ikke den samme formelle erklæring som i den offentlige sektor, men indholdet ligner. Er I i tvivl om, hvorvidt I er omfattet, så kontakt en rådgiver, da reglerne afhænger af tjenestens art og virksomhedens størrelse.

Hvad skal en tilgængelighedserklæring indeholde?

Erklæringen følger en fælles europæisk skabelon. I Danmark udarbejdes den i Digitaliseringsstyrelsens værktøj, som I finder via digst.dk. Den skal mindst indeholde:

1. Overholdelsesstatus. Om løsningen fuldt ud, delvist eller ikke lever op til kravene.
2. Utilgængeligt indhold. En konkret beskrivelse af det, der ikke er tilgængeligt, og hvorfor, fx manglende undertekster på ældre videoer.
3. Undtagelser. Indhold, som I mener er undtaget, og begrundelsen, herunder hvis det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at rette.
4. Alternativer. Hvordan brugere kan få adgang til indholdet på anden vis.
5. Feedbackmekanisme. En måde, hvorpå brugere kan give besked om fejl og bede om oplysninger i en tilgængelig form.
6. Klageadgang. Oplysning om, at man kan klage til Digitaliseringsstyrelsen, hvis man ikke får et tilfredsstillende svar.
7. Dato. Hvornår erklæringen er udarbejdet og senest gennemgået, og hvordan vurderingen er foretaget.

Erklæringen skal være let at finde, typisk via et link i sidefoden, og den skal holdes ajour. Den skal gennemgås mindst en gang om året, og når løsningen ændres væsentligt.

Sådan laver I erklæringen i praksis

Trin 1: Automatisk scanning. Et automatisk værktøj finder de lette fejl: manglende alt-tekster, for lav kontrast, tomme links og overskrifter i forkert rækkefølge. Det fanger dog kun en del af problemerne.

Trin 2: Manuel gennemgang. Naviger hele siden med tastaturet alene, test med en skærmlæser som NVDA eller VoiceOver, og zoom til 200 procent. Her findes de fejl, som en maskine ikke kan vurdere, fx om en alt-tekst giver mening.

Trin 3: Test med rigtige brugere. Lad personer, der selv bruger hjælpemidler, løse konkrete opgaver: find åbningstiden, udfyld en ansøgning, book en tid. En brugertest med rigtige brugere afslører ofte, at en side kan være teknisk korrekt og alligevel være svær at bruge.

Trin 4: Prioriter og ret. Start med de kritiske flows, fx kontaktformularer, selvbetjening og betaling.

Trin 5: Udfyld og offentliggør erklæringen. Beskriv status ærligt, og sæt en dato for næste gennemgang i kalenderen.

Et eksempel fra en selvejende institution

Et bosted i Region Midtjylland har en hjemmeside med praktiske oplysninger, ledige stillinger og en PDF-samling med referater fra de seneste ti år. En gennemgang viser, at forsiden og kontaktformularen i det store hele virker, men at billederne mangler alt-tekster, og at de fleste PDF-filer er scannede dokumenter uden tekstlag.

Løsningen er at rette alt-tekster og kontrast straks, gøre nye PDF'er tilgængelige fremover og beskrive de gamle referater som arkiveret indhold i erklæringen med en e-mailadresse, hvor man kan bede om en tilgængelig udgave. Erklæringen angives som delvist overholdt, og der sættes en plan for de resterende rettelser.

Typiske fejl

• Cookiebanneret kan ikke lukkes med tastaturet og blokerer resten af siden.
• Formularfelter mangler synlige og programmatiske etiketter.
• Fejlmeddelelser vises kun med rød farve.
• Menuer åbner kun ved musebevægelse.
• Videoer uden undertekster, og lydfiler uden tekstversion.

Næste skridt

Start med at finde ud af, om I er omfattet, og hvor jeres nuværende erklæring er. Er I en offentlig institution, der står over for et redesign, er det langt billigere at bygge tilgængeligheden ind fra starten end at rette bagefter. Vi kan hjælpe med hjemmesider til den offentlige sektor, og I kan læse mere om, hvordan vi arbejder med løsninger til offentlige institutioner.