Langsomt Wi-Fi på kontoret er sjældent et spørgsmål om udstyr
Når medarbejderne klager over, at Teams hakker, og at filer tager evigheder at åbne, er det fristende at bestille et nyt accesspoint eller et dyrt mesh-system. Nogle gange er det den rigtige løsning. Men i mange tilfælde er det nye udstyr sat op på samme måde som det gamle, og så forsvinder problemet ikke.
Langsomt Wi-Fi har typisk en af fire årsager: selve internetforbindelsen er for lille eller overbelastet, de trådløse signaler forstyrrer hinanden, accesspoints står forkert eller er for få, eller enkelte enheder trækker hele netværket ned. Det gælder om at finde ud af hvilken, før pengene bliver brugt.
Trin 1: skil internettet fra det trådløse net
Det første spørgsmål er, om det overhovedet er Wi-Fi, der er problemet. Sæt en bærbar direkte i netværket med kabel, helst tæt på routeren, og kør en hastighedstest på et travlt tidspunkt, fx kl. 10 en tirsdag. Gør det samme trådløst lige ved siden af accesspointet og derefter ved et typisk skrivebord.
| Resultat | Sandsynlig årsag |
|---|---|
| Langsomt både med kabel og trådløst | Internetforbindelsen, routeren eller firewallen |
| Hurtigt med kabel, langsomt trådløst overalt | Opsætningen af Wi-Fi eller interferens |
| Hurtigt tæt på accesspointet, langsomt længere væk | Dækning, placering eller for få accesspoints |
| Langsomt kun på bestemte tidspunkter | Kapacitet, backup eller store opdateringer, der kører samtidig |
| Langsomt kun for enkelte medarbejdere | Enhedens netkort, drivere eller gamle standarder |
Den simple test sparer ofte en stor investering. Er forbindelsen til internettet flaskehalsen, hjælper det ikke at købe nye accesspoints.
Trin 2: tjek kanaler og frekvensbånd
Wi-Fi bruger tre frekvensbånd: 2,4 GHz, 5 GHz og på nyere udstyr 6 GHz. Båndet på 2,4 GHz når langt, men har kun tre kanaler, der ikke overlapper, og deles med naboernes netværk, bluetooth og mikrobølgeovne. I en kontorbygning med mange virksomheder er det næsten altid overfyldt.
Gode tommelfingerregler:
- Lad bærbare og telefoner bruge 5 GHz eller 6 GHz, og behold 2,4 GHz til enheder, der kun kan det.
- Undgå meget brede kanaler på 5 GHz i tætte bygninger. Bredere kanaler giver højere teoretisk hastighed, men flere konflikter med naboerne.
- Lad accesspoints vælge kanal automatisk, hvis de styres af en fælles controller, der kan se hinanden. Ellers fordel kanalerne manuelt.
- Brug samme netværksnavn på alle accesspoints, så enhederne kan skifte mellem dem.
En app til Wi-Fi-analyse på en telefon eller bærbar viser, hvor mange netværk der konkurrerer på hver kanal. En medarbejder kan lave målingen og sende skærmbilleder, så en tekniker kan tolke dem på afstand.
Trin 3: se på placering og antal accesspoints
Et accesspoint i et teknikskab bag en betonvæg dækker ikke et åbent kontor på den anden side. Glas, metal, beton og selv akvarier og reoler med papir dæmper signalet. Accesspoints bør sidde højt, frit og tæt på der, hvor folk arbejder.
Repeatere og billige mesh-enheder, der sender trafikken videre trådløst, halverer ofte den hastighed, brugeren får, fordi samme radio både modtager og sender. Kan I trække et netværkskabel til hvert accesspoint, er det næsten altid bedre.
Flere accesspoints på lav sendestyrke giver bedre Wi-Fi end få accesspoints på fuld styrke. Når alle enheder kan tale med et accesspoint tæt på, bruger de mindre tid i luften, og hele netværket bliver hurtigere.
Trin 4: find de enheder, der trækker ned
En gammel printer, en projektor eller en bærbar med forældet netkort kan tvinge et accesspoint til at bruge langsommere standarder. Styringsværktøjet til jeres accesspoints kan som regel vise, hvilke enheder der er tilsluttet, hvor stærkt signal de har, og hvor meget de sender. Kig efter enheder med svagt signal og mange genudsendelser.
Tjek også, hvad der kører i baggrunden. Cloudbackup, Windows-opdateringer og synkronisering af store SharePoint-biblioteker kan lægge beslag på forbindelsen i arbejdstiden. Det kan styres med tidsplaner og båndbreddebegrænsning.
Et realistisk eksempel
Et arkitektfirma med 22 ansatte på to etager oplever hakkende videomøder, især om eftermiddagen. Målingerne viser, at internetforbindelsen er fin med kabel. Trådløst er hastigheden god i den ene ende af kontoret og dårlig i den anden. Der er to accesspoints, begge placeret i samme gang, og det ene er sat til at bruge 2,4 GHz med fuld styrke.
Løsningen kræver ét ekstra accesspoint med kabel, justerede kanaler og lavere sendestyrke. Et lokalt elfirma trækker kablet, og konfigurationen sker via fjernadgang. Om eftermiddagen viser det sig desuden, at en cloudbackup af tegningsarkivet kører hver dag kl. 14. Den flyttes til om natten.
Fejl der gør det værre
- At skrue sendestyrken op til maksimum på alle accesspoints, så de overdøver hinanden.
- At oprette et separat netværksnavn for hvert rum, så enhederne hænger fast på et fjernt accesspoint.
- At købe en kraftigere router, når problemet i virkeligheden er dækning i den anden ende af kontoret.
- At lade gæster, telefoner og smarte enheder dele netværk med arbejdspc'erne uden nogen begrænsning.
Hvornår giver nyt udstyr mening?
Nyt udstyr er det rigtige svar, når jeres accesspoints er så gamle, at de ikke understøtter moderne standarder som Wi-Fi 6, når de ikke kan styres centralt, eller når kontoret er vokset, så dækningen ikke slår til. Men køb først, når I ved, hvor mange I skal bruge, og hvor de skal sidde. En netværksaudit kortlægger jeres nuværende opsætning og giver en konkret anbefaling, før I bestiller noget.
Undgå at problemet kommer igen
Wi-Fi ændrer sig hele tiden: naboer flytter ind, nye enheder kommer på, og nogen flytter en reol. Med løbende netværksovervågning ser I, når et accesspoint mister forbindelsen, når båndbredden er fuldt udnyttet, eller når fejlraten stiger, ofte før medarbejderne når at klage. Vil I have et første bud på, hvor jeres problem sidder, kan I sende os en beskrivelse af kontoret og jeres udstyr.
Apply-redaktionen
Infrastruktur